Quantcast
Channel: Karsten Skjalm – Punditokraterne
Viewing all articles
Browse latest Browse all 29

Molenbeeks saudiske forbindelse

0
0

Efter terrorangrebene i Paris er det omsider gået op for de danske medier, at Europas største terrorrede ligger i Bruxelles, ironisk nok klos op af EU’s institutioner i “Quartier des Institutions Europeennes”.

Kvarteret hedder Molenbeek. Det er et område og en selvstændig kommune på nogle få kvadratkilometer, som rummer mere end 100.000 indbyggere af overvejende marokkansk afstamning. Og det er samtidigt et af Belgiens fattigste kvarterer. Denne historie gentager medierne i ét væk i disse dag, men den giver en højest partiet forklaring på, hvorfor kvarteret er blevet så radikaliseret. Der findes mange indvandrertunge bydele i Europa, som er mindst ligeså forarmede som Molenbeek.

Hovedårsagen er dobbelt:

For det første er Molenbeek en kommune, som på grund af myndighedernes laissez-fairepolitik og manglende koordination er blevet overladt til sig selv. Dette er et systemisk træk ved Belgien, som er dybt splittet mellem det fransk talende Wallonien og det hollandsk talende Flandern. Fx, fungerer Bruxelles som 19 autonome politizoner uden den fjerneste form for koordination, og den belgiske efterretningstjeneste lider af stærk mangel på arabisk talende mandskab.

For det andet, og mindst ligeså interessant, så fungerer Molenbeek som Europas salafistiske højborg. ISIS er jihadi-salafistisk, og salafismen er den mest ultrakonservative retning indenfor islam. Salafismen udgik oprindeligt fra Saudi-Arabien, hvor ca. 45% af befolkningen anslås at være salafister. Denne religiøse bevægelse er meget stærkt beslægtet med wahhabismen (ca. 40% af Saudi Arabiens befolkning). De to begreber anvendes nærmest synonymt. Wahhabismen er opkaldt efter Mohammed al-Wahhab, som hjalp Saud-familien til magten tilbage i 1740’erne. Den saudiske kongefamilie bærer Mohammed al Wahhabs blod, idet al-Wahhab og Mohammed ibn-Saud besejlede deres skæbnefællesskab ved at gifte Wahhabs datter med ibn-Sauds søn.

Molenbeek er som nævnt præget af marokkanske indvandrere og efterkommere. Umiddelbart skulle man ikke tro, at de havde nogen tilknytning til Saudi-Arabiens ekstreme Wahhabi-salafisme. De marrokanske gæstearbejdere var langtovervejende sufister, hvilket er en meget uortodoks trosretning indenfor islam. Det var faktisk sufismen, som al-Wahhab hadede mest, og slog hårdest ned på.

Men i 1970’erne, da den saudiske kongefamilie begyndte at bruge nogle af dens nyvundne oliemilliarder på at udbrede wahhabi-salafismen, blev Molenbeek udpeget som et hovedmål. Kongefamilien finansierede således ‘Grande Mosquée de Bruxelles’ (aka det islamiske kulturcenter) lige i nærheden af bydelen. Det blev den første moské i Bruxelles. Dertil sendte Saudi Arabien en stadig strøm af salafistiske prædikanter, som gradvist bidrog til at radikalisere de marokkanske indvandrere og efterkommere. Denne slags ekstremister fortsætter stadig med at prædike i den store Moské og i mange af Molenbeeks 22 moskéer, for moskéen ejes og styres fortsat af den saudiske kongefamilie.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 29

Latest Images

Trending Articles


Di: gianni


ANTIK SØLV CARL JUUL KARTOFFELSKE L-27cm,vejer-55g,1903ÅR


Densiteten af vodka


fritidshus bortgives


De blødeste hæklede kaniner med lange ører


EX Rumia (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Nazrin (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Akaza Akari (Yuruyuri)